Sommerhusudlejning
|
|
|
|
Såfremt man udlejer et sommerhus, som også benyttes privat,1) vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af den leje som modtages dog skulle beskattes.2)
Man kan vælge mellem to forskellige metoder, når den eventuelle skattepligtige indtægt skal opgøres: Bundfradragsmetoden og den regnskabsmæssige metode.
Bundfradragsmetoden Vælger man denne metode, kan der først fradrages 7.000 kr. i lejeindtægten.3) Herefter kan der fradrages yderligere 40% af den således reducerede lejeindtægt.4)
|
|
| Beregningsprogram: |
|
|
|
Den regnskabsmæssige metode Vælges denne metode, får man fradrag i lejeindtægten for de udgifter, man har haft i forbindelse med udlejningen. Der kan således fradrages udgifter der er direkte forbundet med udlejningen. Derudover kan fradrages faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, fradrages afskrivningsbeløb, samt foretages fradrag for en forholdsmæssig andel af den betalte Ejendomsskat.5) Derudover nedsættes Ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt.6)
|
Eksempel:
|
| Lejeindtægt, inkl. el mv. | | | | 20.000 kr. |
| Forholdsmæssige udgifter til el | | 3.000 kr. | | |
| Forholdsmæssige udgifter til vedligeholdelse | | 2.000 kr. | | |
| Forholdsmæssig andel af ejendomsskat | | 1.200 kr. | | |
| Forholdsmæssige udgifter | | 6.200 kr. | | 6.200 kr. |
| Til beskatning | | | | 13.800 kr. |
Det er ikke muligt at skifte fra denne metode til bundfradragsmetoden.7)
|
|
|
|
|
|
1) Hvis sommerhuset udelukkende anvendes til udlejning, beskattes indtægten efter de regler, der gælder for udlejningsejendomme. Se hertil Udlejning af hus. 2) En indtægt fra udlejning beskattes som kapitalindkomst, jfr. personskattelovens § 4, stk. 1, litra 6). 3) Bundfradraget kan ikke overstige lejeindtægten, jfr. ligningslovens § 15 O, stk. 1, 2. pkt. I lejeindtægten indgår evt. særskilt betaling for el, gas, varme og telefon, jfr. Ligningsvejledningen pkt. A.G.2.7. 4) Jfr. ligningslovens § 15 O. Der skal herefter medregnes ejendomsværdiskat for hele indkomståret, jfr. § 15 O, stk. 2, sidste punktum. 5) Jfr. ligningslovens § 15 O, stk. 2. 6) Jfr. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1. 7) Jfr. ligningslovens § 15 O, stk. 2, sidste punktum.
Kilde: Tax.dk
| |